Grænser

Mig og grænser + Human Design og grænser

Grænser er noget der har været og stadig er et stort tema i mit liv, ikke mindst som mor. Forskellige ting har disponeret og påvirket mig igennem mit liv til at have været mest optaget af, hvordan min omverden havde det, og hvad de tænkte og mente, før mig selv. Det er noget jeg har arbejdet meget med, og som nok vil være et løbende tema for mig i mit liv - at finde en god balance imellem at tilgodese egne behov og at have øje for andres ønsker og forventninger til mig. Dette er en balance jeg ikke tænker, at jeg er alene om at bakse med til tider.

Temaet grænser er også et jeg ofte direkte eller indirekte møder hos de mennesker jeg har sessioner med til daglig. De fleste af de mennesker er som størstedelen af os ressoursemæssigt (både indre og ydre). En del har endda flere ressourser end gennemsnittet. Dette betyder dog bestemt ikke at grænsesætning omkring dem selv er på plads og i balance.

Og det er forståeligt, for vi mennesker er sociale væsner. Vi har brug for hinanden. I meget høj grad. Derfor kan vi komme til at gå langt for hinanden, og glemme egne dybere behov.

Men det kan være meget værdifuldt at minde os selv og hinanden om, at vi ikke dør af at nogen bliver skuffede over os, og synes, at vi i en given situation var fx lidt for egoistiske - for længe om at svare - pludselig satte os for os selv under frokosten på arbejdet - afsluttede en samtale efter kortere tid end normalt - sagde nej til en begivenhed vi blev inviteret til - eller, hvad vi mennesker nu kan blive overraskede over ved hinandens adfærd, idet den enkelte forsøger at passe på sig selv.

Vi dør ikke af det, men det kan godt føles sådan på et ubevidst plan, da en del af vores hjerne, stadig er tilpasset sig en ældgammel virkelighed, hvor udstødelse af gruppen meget vel kunne betyde død. Dette er i hvertfald én forklaringsmodel ift. hvorfor vores sind er så orienteret imod at vi skal “passe ind i flokken”.

På et individuelt plan kan vi have lidt forskellige behov ift. grænsesætning. Indenfor Human Design har hver type, hvert sit tema med grænser.

Human Design type og grænser

For generator typen er den åbne og tiltrækkende aura, samt det definerede sakrale center, der rummer livsenergien (og er et genopladeligt batteri), uhyre fristende for andre at få lyst til at drage nytte af (Ra Uru Hu har lidt provokerende omtalt generators som “slaverne” af samme grund), og her er det meget vigtigt at generatoren er bevidst om, via sin indre autoritet at mærke, hvem, og hvad der skal have glæde af al den kapacitet der er.

For projectors, med sit udefinerede sakrale center er det vigtigt ikke at tage imod enhver invitation (som de i øvrigt må huske at vente på), da de kan være tilbøjelige til at søge anerkendelsen, men ikke nødvendigvis har energien til at leve op til den aftale, der blev indgået via invitationen (hvis den viste sig ikke at være det rette at takke ja til). For projectoren er det også vigtigt at følge deres indre autoritet, så de ikke havner i situationer, hvor de overforbruger sig selv, og spilder den kostbare energi og visdom de går rundt med. De trives ofte bedst i én-til-en interaktioner grundet den fokuserede/penetrerende aura de har, hvilket kan betyde at samvær i grupper og større forsamlinger må doseres efter den enkeltes behov.

For manifestors handler det mere om friheden til at forfølge det de har brug for at gøre/skabe/handle på, og ikke lade andre folks forventninger og forsøg på kontrol holde dem nede. De sætter deres grænser og mindsker den modstand, der kan komme fra andre ved at informere inden de gør det de skal, og de behøver ikke bede om lov (kun som børn). Deres åbne sakrale center gør bl.a. også, at de har brug for at hvile og være i ro når energien ikke er der til at udrette og skabe. Men i modsætning til de andre typer har de en sammensætning der muliggør, at de kan skabe af egen kraft, og ikke behøver hverken at vente på at respondere eller på en invitation.

For reflectors, med alle deres centre udefinerede er grænsesætning også meget vigtig. Ikke fordi reflectors er skrøbelige eller overfølsomme overfor omverden, for de er beskyttet af deres modstandsdygtige aura, dog har de en sensitivitet og en varierende energi og kan let blive påvirkede, hvis de mennesker der er omkring dem ikke er i trivsel. Deres miljø (fysisk og psykisk) er derfor meget vigtigt at få nøje udvalgt, og ofte er det dét der skal kigges til, når reflectors ikke er i trivsel. Så kan grænsesætning være at flytte sig til et andet miljø, som passer bedre til den enkelte reflector. Derudover, er det vigtigt at reflectoren har god tid til at træffe sine beslutninger (de skal gerne vente en månecyklus med større beslutninger), og her kommer grænsesætning også ind.

Andre faktorer og balance omkring grænser

Udover type, så er det naturligvis også generelt relevant at kigge til udefinerede centre, både, hvor mange der er, men også, hvilke man har. Her er man særligt sårbar overfor det der indenfor Human Design kaldes "Not-self themes", altså der, hvor du påvirkes af andre og kan have tendens til at leve uautentisk. Derudover kan der være bestemte channels og kredsløb, der disponerer dig for at være mere sensitiv overfor andres behov.

Der er også individuelle forskelle ift., hvor meget fokus der er naturligt for dig at have på andre. For en projector er det fx mere naturligt at være fokuseret på at forstå andre idet projectoren i højere grad er her for at guide andre, og generatoren er her mere for at blive guidet, og være mere fokuseret på at forstå sig selv. Og så er der som beskrevet en masse andre faktorer, der også kan spille ind.

Overordnet set er det dog vigtigt at understrege at ingen af os har godt af at give ud af en tom beholder eller at tilpasse os andre og glemme egne behov. Vi må altid sørge for os selv først, for at kunne være noget for andre. Her kan vi trække på den gode gamle metafor fra flyet, hvor vi altid tager egen iltmaske på først.

Ra Uru Hu har udtalt:

"When you live according to your Strategy and Authority, you naturally establish boundaries. You stop trying to be what you're not and start respecting the truth of your design."

Grænser handler ikke kun om ydre handling, men er også en indre proces, hvor man tillader sig selv at leve autentisk, og vil dermed naturligt sætte de nødvendige grænser ud fra selvkærlighed.

Hvorfor er det så vigtigt med grænsesætning?

Lige så snart vi sætter vores grænser og tillader os selv at stå ved dem, så kan kærligheden til os selv og omverden flyde, og der hvor vi er, kan vi være fuldt ud fordi vi har truffet valget på baggrund af ønske og lyst frem for pligt, forventninger og "burde".

Betyder det at vi aldrig skal gøre noget som er mere for andre end for os selv? Nej, men det er værd at mærke efter, hvilken energi vi bringer ind i det vi takker ja til, om den er holdbar, og om der virkelig er noget at give fra.

Grænser i familien

Der, hvor jeg kan blive stolt af mine børn og min egen grænsesætnings praksis, er når mine børn bruger den grænsesætning overfor mig, som jeg har brugt overfor dem. Fx “vent lige, mor, jeg er lige i gang med noget, jeg siger til når jeg er klar til at snakke”, eller “jeg går lige ind på værelset lidt, jeg trænger til noget ro til at lege”.

Når de tager egne behov alvorligt, hjælper det mig virkelig til at forstå, hvor vigtigt det faktisk er, (selvom det godt kan være svært), at jeg netop sætter grænser overfor dem, fordi det synes at hjælpe dem til at tillade sig selv den samme grænsesætning overfor mig og andre.

Børn følger som regel ret naturligt deres strategi og autoritet, og vi kan hjælpe dem ved at gøre det samme selv, og ved at tillade dem at være som de er. Indenfor vores egne grænser vel at mærke. Og det er kan være en tricky balance, men her kommer vi utrolig langt bare ved at være bevidste om, hvad det er der er på spil.

Dette er blot mit take på grænser og et Human Design perspektiv - hvad er dit?