Er du der?

Jo flere gavnlige tiltag vi kan gøre jo bedre?

Jeg fik nogle opfølgende tanker i forbindelse med mit sidste skriv omkring beslutninger og at give kroppen de bedste rammer for at kunne kommunikere, hvad der er det rette for en at gøre.

For der er en nuance at være opmærksom på ift. at skabe trivsel og balance i vores liv ved at lytte til kroppen som vejviser.

Og det er en detalje, som er så afgørende for, om det vi gør, virker for os. Det handler om, hvorvidt vi er til stede med det vi gør.

Om vi virkelig er der, imens vi gør, hvad vi gør. Eller om vi er optaget af tanker om fortiden eller fremtiden, og halvvejs er på vej videre til det næste velmente gøremål. Hvis vi ikke rigtig er der til at opleve og fordybe os i det vi gør med hele vores bevidsthed og nærvær, så vil det naturligvis ikke have den samme effekt, det vi gør.

Indenfor Human Design, peges der på, at nogle af os faktisk er mere eksistentielle væsner, der har en større evne til at være der fuldt ud i nuet. Fx mennesker med gate 20 og/eller channel 46-29 aktiv.

Ra Uru Hu udtaler: “Generalizations are a dangerous, dangerous thing. When you look into mechanics you see that we´re all different, but in terms of awareness, in terms of our consciousness, the key is that we’re all here to be present, to be present in the experience of us.”

Alle mennesker kan øve sig i at være præcis der, hvor de er lige nu, med alt, hvad dette øjeblik måtte indeholde af liv på godt og ondt.

Nogle handlinger er lettere at være til stede i end andre

Et eksempel fra mit eget liv er, at jeg i øjeblikket forsøger at lave solhilsner om aftenen for at give styrke og fleksibilitet til min krop.

Så er der dage, hvor jeg mærker at jeg ikke rigtig gider, men alligevel lige beslutter at “få det overstået”.

Og der bliver kvaliteten af den måde jeg (særligt i starten) er i øvelserne på noget anderledes end, hvis jeg enten ventede til jeg reelt havde lyst, eller besluttede mig for at, hvis jeg gør det, så må jeg også prøve ægte at være i det og ikke bruge det som et hul til lige at tænke over, hvad jeg ellers lige skal nå resten af aftenen, eller dagen efter.

Heldigvis er yoga øvelser så kraftfulde, at de kalder på min bevidsthed når jeg er i dem, fordi om jeg vil det eller ej, forbinder bevægelserne mig med nuet via vejrtrækningen og fokus på kroppen for at udføre øvelserne. Så jeg bliver ofte gjort opmærksom på mit ikke-nærvær, hvilket er en stor hjælp.

Det samme kan ske i naturen. Hvis vi går og grubler over noget, og pludselig ser noget smukt eller noget usædvanligt. Wupti, så er vi der pludselig med hele vores nærvær i det øjeblik (indtil næste tanke-række kommer).

Det er sværere imens vi står og ordner opvask. Der er ikke nødvendigvis den samme hjælp. Men vi kan alligevel sagtens tage kontakt til nuet ved at øve os i at mærke kroppen og åndedrættet og observere vores tankerække imens vi står der og ordner. Det er faktisk et virkelig godt tidspunkt at træne nærvær. Frem for at stå og fortabe sig i lange tankerækker af ukonstruktive bekymringer, fortrydelser eller længsler, som sindet kan være optaget af at producere.

Noget virkelig forandrende at bringe ind i alt, hvad vi gør, er netop kontakten til sansningerne i kroppen, til åndedrættet, og dermed nuet, for faktisk at være til stede til at modtage den fulde oplevelse af, hvad det er der sker lige nu (også selvom det måske er lidt kedeligt, som en opvask fx).

Og dette nærvær kan være rigtig svært, er helt klart min oplevelse og observation. Men det kan gøre hele forskellen ift. om vi lever vores liv i fortiden eller er på vej videre til det næste og ikke rigtig er der til at modtage det nuet har at tilbyde.

Tempo

En hjælp ift. at være der, hvor vi er med så meget nærvær som muligt kan være at sænke tempoet. Når vi skynder os er det svært at være nærværende samtidig. Så det kan være hjælpsomt, at sætte sig den intention at observere sig selv, og prøve at lægge mærke til, hvornår du skynder dig unødigt. Og prøve at sænke farten lidt. Det er i sig selv nærværs træning. Og nærvær er virkelig en evne, der kan trænes, som når vi træner en fysisk muskel i kroppen. Hver gang du opdager, at du kunne sænke farten har du trænet, idet du faktisk blev klar over dit tempo lige der.

Ovenstående har alverdens mennesker, filosofiske retninger, religioner mm. allerede peget på for os i mange år. Og vi er stadig mange der kan have brug for at høre det. Så dette er blot en påmindelse til mig selv og til andre der også dagen lang opdager, at vi ikke rigtig var helt der, hvor vi rent fysisk var. Og at tankerne pludselig blev meget vigtigere end, hvad de egentlig behøvede at være lige der.

Hvordan gør man

Her er konkrete forslag til, hvordan nærvær kan trænes fx ved bussen, under opvasken, under møder, på bilturen, når som helst faktisk:

• Fornem din vejrtrækning

  
  

• Fornem fødderne
  

• Fornem kroppen som helhed - giv gerne slip på spændinger, der gerne lige vil slippe, særligt panden og maven.
  

• Observer tankerne, træk opmærksomheden ud af rækken af tanker ved at gentage de første tre punkter igen og igen.
  

• Hvis noget er særlig tungt eller svært, stop helt op og læg en hånd på hjertet og en hånd på maven (eller hvis du er omkring andre og dette føles svært, grib om modsatte albuer), og spørg dig selv - hvad har jeg brug for lige nu? Giv plads til om noget måtte dukke op.
  

• Observer dét, der er omkring dig så neutralt som muligt imens du samtidig altid har noget af dit fokus indadrettet.

Gøre mindre med større kvalitet

Hvis vi ikke er der, hvor vi rent fysisk er, kan vi gøre nok så meget godt for vores krop og psyke, men det vil ikke rigtig have den ønskede effekt. Så hellere springe halvdelen af de gode tiltag over, men være der fuldt ud til de enkelte gavnlige ting vi vælger at gøre.

Kommer du i kontakt med noget ubehageligt, uroligt, trist, vredt eller, hvad der end måtte være, så giv det plads til at være der. Nærværs træning må ikke blive en subtil måde at presse dét væk, der er svært. Nærværs træning handler derimod om at give plads til det der er, og så ikke lade sig forføre af sindets historier omkring det, men tage sig kærligt af det. Og evt. spørge dig selv og din krop: Hvad har jeg brug for lige nu?

Hvis det jeg skriver om her føles sandt for dig kan du prøve det af. Og ifølge det mest centrale aspekt af Human Design, er det altid vigtigt at vende tilbage til din egen indre autoritet og strategi. Og her tænker jeg faktisk også at nærværs træning hjælper os til at blive opmærksomme på: følger jeg lige nu en andens dagsorden (ydre autoritet), eller følger jeg min egen (indre autoritet)?

Mit eget primære redskab til at træne nærvær, som jeg også har delt med mange klienter har været via meditation og mindfulnessøvelser mm. Se mere om mine erfaringer og faglige baggrund ift. dette emne i blogindlægget her:

Blogindlæg om meditation og interoception

Se også mere om autoritet og strategi i ovenstående blogindlæg om beslutninger, samt her under min beskrivelse af, hvad Human Design er.

Blogindlæg om beslutninger